fbpx

Tarotkorts betydning

Er du nysgerrig på tarotkortenes betydning?

Tarotkort kan hjælpe med at forandre din fremtid. Læs om tarotkorts betydning her. Se de tre kort, som mange mennesker bliver bange for. Men som i virkeligheden er fantastiske budbringere!

Hvilken betydning har tarotkort? Hvilke spørgsmål kan du stille?

Du kan spørge kortene om lige præcis det, du søger svar på.

De fleste mennesker stiller spørgsmål om hjertesager, arbejde eller pengesorger. Men det er dig, der bestemmer, hvad der er vigtigt i dit liv.

At lave et tarotoplæg er som at lyse med en lygte på det, der ligger i mørket - altså dét, der umiddelbart er skjult.

Lyset afslører nogle af de forhindringer der ligger i vejen for at du finder din livsvej skridt for skridt.

Derfor kan tarotkortene give dig klart svar på, hvorfor du måske føler dig presset, fanget eller hjælpeløs lige nu.

Og kortene kan også fortælle, hvordan du kommer videre i livet.

Du skal bare være klar til at lytte til budskaberne…

Kan tarotkort spå?

Nej. For hvis kortene fortalte dig, præcis hvad du skulle gøre, ville du miste din frihed.

Sådan er det heldigvis ikke.

Du skal leve, som DU vil, og tage dine beslutninger i frihed.

Kortene hjælper dig bare med at kaste lys på den vej du kan følge, vejen mod større frihed.

Måske får du et kort, der viser, at du skal gøre dig klar til at sige farvel til fortiden.

Og så er det din opgave at mærke efter, hvad der tynger dig så meget, at du skal slippe det for at komme videre…

Med andre ord, vil kortene aldrig styre dig og tilsidesætte dit frie valg.

Hvordan er tarotsættet opbygget?

Et sæt består af 78 kort, som tilhører enten den store Arkana eller den lille Arkana.

Arkana betyder hemmelighed – og tarot kan netop afsløre livets hemmeligheder for dig.

Den Store Arkana

Den store Arkana symboliserer de store livsspørgsmål

Den store Arkana omfatter 22 kort, som kaldes trumferne.

Kortene i den store Arkana illustrerer din udviklingsrejse som menneske.

Intet er nemlig tilfældigt i livet – eller i døden.

Fra du første gang befandt dig i en menneskelig krop, begyndte din fantastiske udviklingsrejse.

Alle de ting du kommer ud for i livet er nødvendige, for at du kan blive hel.

Liv for liv bliver du klogere, stærkere og mere indsigtsfuld.

Indtil den dag, du igen bliver et med universets energi.

Den lille Arkana

Kortene i den lille Arkana er inddelt i de 4 elementer ild, jord, luft og vand.

Bægrene illustrerer vandets element og dine følelser.

Sværdene er luftens element og dermed din mentale energi, altså dine tanker.

Stokkene symboliserer ildens element – og din egen livskraft og styrke.

Mønterne repræsenterer jordens element og alt materielt i verden - fx din krop, dit arbejde og økonomi

Hvert af de 4 elementer består af kortene es til 10, samt hofkortene.

Den lille Arkana es til 10 illustrerer hverdagen og beskriver dine opgaver, udfordringer og ressourcer.

Hofkortene kan repræsentere et udviklingsstadie du er på, sider af dig selv eller sider af et andet menneske, som spiller en vigtig rolle for dig.

Læs meget mere om tarot i artiklen Tarot - Den ultimative guide her

De 3 mest misforståede tarotkort (og deres rigtige betydning)

Tarot kan virke mystisk for begyndere.

Nogle af kortene kan også virke forvirrende eller skræmmende. Især fordi de bliver misforstået

Men heldigvis behøver du ikke blive bange, når du ser kortene Døden, Den hængte mand eller Djævlen i et tarotoplæg. Faktisk kan de skræmmende kort være budbringere om fantastisk nyt.

Læs videre og se, hvordan du skal tolke dem...


Den Hængte Mand

Den hængte mand ligner et offer.

Men virkeligheden er ofte anderledes, end vi tror.

Kig nærmere på kortet...

Den hængte mand er helt opslugt af sin nød og hjælpeløshed.

Derfor ser han slet ikke, at han kan hjælpe sig selv ud i friheden igen.

Slangen under hans hoved symboliserer nemlig forandring. Men hans vilje og kraft sover, så længe slangen ligger i dvale.

Og samtidig er den stakkels mand helt i situationens vold. Hans skaldede isse viser os, at han ikke har kontakt sit højere selv.

Hvad skal han gøre? 

Han skal bruge de skjulte kræfter, som bor i ham selv.

Han skal lytte til intuitionen, der fortæller, at han kan frigøre sig hvert øjeblik, det skal være.

Måden han kan frigøre sig på, er at ændre på det han kan og ikke mindst at acceptere det, han ikke kan ændre på lige nu.

Hvis du trækker kortet Den hængte Mand, er det tegn på, at du lige nu ikke er tilfreds med situationen.

Spørg dig selv, om du har tilpasset dig for meget? Har du ofret dig for andre? Har du sat dig i en livssituation, der føles helt umulig?

Så er tiden kommet til at bryde gamle mønstre nu.

Sig farvel til det, der låser dig på hænder og fødder. Først da kan du frelse dig selv og få det liv, du i virkeligheden ønsker dig.

Og så skal du acceptere at der er ting, der er udenfor din handleevne. Opgiv at bruge krudt på disse ting - det vil gøre dig fri.


Døden

Kortet viser en forvreden skikkelse i form af et skelet med en egyptisk begravelseskrone på hovedet, klar til at kappe båndene til en masse sjæle.

Måske har du set i gamle film, at folk bliver bange, når Døden dukker op i et tarotoplæg?

Men kortet er heldigvis ikke farligt. Ingen skal dø – hverken du selv eller andre.

Kortet Dødens betydning er, at nu er det tid til forandring.

Ligesom et smukt træ taber bladene om efteråret, skal du også gøre dig klar til en ny tid.

Måske gør tanken om de visne blade dig trist. Men det er nødvendigt og naturligt, at bladene visner. Ellers kan de nye grønne knopper ikke folde sig ud til næste forår.

Uden forfald går livet i stå – og uden forandring går du også selv i stå.

Derfor: Gør dig klar til forandringen. Slip det du ikke længere har brug for, og luk døren op til fremtiden.

Forandringen sker nemlig, uanset om du vil det eller ej. Det afslører kortet for dig.

Og hvis du klynger dig til fortiden, vil forandringen gøre mere ondt, end den behøver.


Djævlen

Djævlen er afbilledet som en gedebuk med lange snoede horn.

Han kigger overbærende, og med et finurligt smil, ned på menneskene, der løber rundt i hamsterhjulet, indeni de to store kupler.

Måske bliver du forskrækket, når du ser kortet i et oplæg?

Men bare rolig. Du behøver ikke frygte den hornede skabning.

Der vil ikke ske dig noget ondt. Du har ikke gjort noget forkert.

Kortet Djævlen symboliserer nemlig alt det, som kirken ikke vil stå ved.

Glæden ved mad, drikke, leg, sex og skønhed. Og menneskelige følelser som vrede, misundelse og begær.

Når du trækker kortet, viser det, at du har fortrængt din sensualitet og din evne til at nyde livet.

Og det har du betalt en høj pris for.

For når du fortrænger din dyriske natur, fortrænger du også din kraft og styrke.

Kortets budskab er, at øjeblikket er kommet til at acceptere dig selv, som du er.

Ja, du må gerne nyde livets materielle goder og sanselige nydelser.

Og du skal tilgive dig selv, når du oplever ”forbudte” følelser som vrede, misundelse eller bitterhed.

Det er kun naturligt. Du er et menneske.

Slip frygten for det forbudte! Det frigiver en bølge af energi, sensualitet og kreativ skaberkraft.

Louise Cecillia Larsen underviser i tarotkorts betydning

Jeg håber at du nu er blevet lidt klogere på nogle af tarotkortenes betydning.

Kærlig hilsen Louise

-->> Læs meget mere om Tarot her i Den Ultimative guide til Tarot


Click Here to Leave a Comment Below

Leave a Reply: